Alm. Brand
Alm. Brand A/S - Delårsrapport for 1. kvartal 2020 (GlobeNewswire)

2020-05-14 08:29


14. maj 2020
Selskabsmeddelelse nr. 24/2020

Delårsrapport for 1. kvartal 2020

  • Alm. Brands resultat for første kvartal blev et overskud på 33 mio.kr. før skat. Koncernens samlede resultat er påvirket af den særlige situation afledt af Covid-19, hvilket har medført et negativt afkast af koncernens portefølje af investeringsaktiver i niveauet 125 mio.kr. Resultatet vurderes på den baggrund at være tilfredsstillende.
  • Implementeringen af de udmeldte forandringer i forbindelse med offentliggørelsen af årsregnskabet forløber planmæssigt og de ambitiøse finansielle målsætninger for vækst og lønsomhed frem mod 2022 fastholdes.

Adm. direktør Rasmus Werner Nielsen udtaler:

”Resultatet af driften i første kvartal er tilfredsstillende og på linje med de senest udmeldte forventninger. Vores forretningsmodel har selv i den særlige situation som følge af Covid-19 vist sig robust, både i forhold til den daglige drift og den fortsatte udvikling af koncernen. Investeringsresultatet er naturligvis stærkt påvirket af markedsudviklingen, men jeg kan med tilfredshed notere mig, at vi samlet set er i stand til at rapportere et overskud for koncernen selv i en periode med stor turbulens.”

”Vi har siden midten af marts haft særlig fokus på at hjælpe de mange kunder, der er berørt af Covid-19 krisen. Det gælder især på rejseforsikring, hvor mange kunder havde brug for at komme hurtigt hjem fra udlandet, og hvor vi nu også har valgt helt ekstraordinært at hjælpe dem, der ikke kan få refunderet deres ubrugelige flybilletter. Men også i resten af koncernen har vi lanceret tiltag, der sigter på at støtte kundernes bank-, pensions- og forsikringsbehov i en usikker tid.”

”Med det økonomiske resultat i første kvartal og de mange tiltag, som koncernen igangsatte i januar, er Alm. Brand godt rustet til at indfri de finansielle målsætninger for 2022 på trods af udfordringerne og usikkerheden omkring den aktuelle situation.”

Stabil underliggende forretning til trods for den ekstraordinære situation

Alm. Brands resultat for første kvartal 2020 blev et overskud på 33 mio.kr. før skat mod et overskud på 225 mio.kr. i samme kvartal 2019. Resultatet afspejler en tilfredsstillende underliggende udvikling i alle tre forretningsområder og er i overensstemmelse med forventningerne. Første kvartal 2020 er imidlertid påvirket af negative effekter som følge af Covid-19, hvilket har ført til tab på koncernens portefølje af investeringsaktiver. Samlet havde koncernen ved udgangen af kvartalet et tab på investeringsaktiver i niveauet 125 mio.kr.

Forsikring fik i første kvartal 2020 et forsikringsteknisk resultat på 131 mio.kr. mod 205 mio.kr. i første kvartal 2019. Resultatet afspejler en fortsat positiv udvikling i den underliggende forretning, men er påvirket af både et højere niveau for vejrligs-, arbejds- og storskader samt lavere afløbsgevinster sammenlignet med sidste år. Bruttopræmieindtægterne steg 3,7 % til i alt 1.361 mio.kr. og Combined Ratio eksklusive afløbsgevinster blev 90,4. Resultatet er tilfredsstillende og som forventet.

Resultatet i Pension blev i første kvartal 2020 et overskud på 32 mio.kr. før skat mod 29 mio.kr. i første kvartal 2019. De løbende præmieindbetalinger viste en vækst på 5,8 % til 247 mio.kr. og engangs-indbetalingerne beløb sig til 138 mio.kr. Resultatet er meget tilfredsstillende og som forventet.

Basisresultatet i Bank blev et overskud på 16 mio.kr. før skat mod 11 mio.kr. i samme kvartal 2019. Resultatudviklingen var positivt påvirket af en stigning i netto rente- og gebyrindtægter på 10 mio.kr. som følge af indførsel af negative renter samt gebyrændringer for privatkunder, men negativt påvirket af et fald i handelsindtægter. Bankens samlede resultat var endvidere påvirket af negative kursreguleringer på værdipapirer samt nedskrivninger på udlån afledt af Covid-19 og blev herefter et underskud på 8 mio.kr. Den underliggende udvikling er tilfredsstillende og som forventet.

Forventninger til 2020

Alm. Brand forventer et resultat før skat på 550-700 mio.kr. for 2020 eksklusive afløbsresultat for de kommende tre kvartaler, hvilket er uændret i forhold til selskabsmeddelelse nr. 21/2020 af 19. marts 2020.

Den underliggende resultatudvikling har i første kvartal 2020 været som forventet, heri inkluderet effekterne af de gennemførte forandringer med henblik på at forløse det fulde potentiale af Alm. Brands strategi.

Forventningerne er imidlertid forbundet med større usikkerhed end normalt som følge af de af Covid-19 afledte effekter på især investeringsresultatet og nedskrivninger på udlån. På denne baggrund fastholder Alm. Brand det udvidede udfaldsrum for forventningerne til koncernens resultat for året.

I forlængelse heraf ændres forventningerne til et resultat for Forsikring i niveauet 500 mio.kr. før skat eksklusive afløbsresultat for de kommende tre kvartaler mod tidligere 525 mio.kr. før skat eksklusive afløbsresultat; for Pension fastholdes forventningerne til et resultat i niveauet 100 mio.kr. før skat og for Bank ændres forventningerne til et resultat i niveauet 80 mio.kr. før skat mod tidligere 100 mio.kr. før skat. Øvrige aktiviteter forventes at give et negativt resultat på 60 mio.kr. før skat.

Koncernens mål for 2022

Alm. Brand introducerede i forbindelse med offentliggørelsen af årsregnskabet for 2019 tillige en række finansielle målsætninger omhandlende perioden frem mod 2022. Desuagtet den aktuelt ekstraordinære situation afledt af Covid-19’s effekter på samfundsøkonomien fastholder Alm. Brand de udmeldte finansielle målsætninger. Ambitionen er således at opnå:

  • En positiv vækst i Forsikring defineret som en gennemsnitlig årlig stigning i løbende præmieindbetalinger på 3 %.
  • En forbedret indtjening i Forsikring udtrykt ved en combined ratio på under 90 % og en bruttoomkostningsprocent i niveauet 16 %.
  • En forbedret indtjening i Bank udtrykt ved en forrentning af egenkapitalen på min. 10 % før afskrivninger på kunderelationer og skat.
  • En årlig vækst i de løbende præmieindbetalinger i Pension på gennemsnitligt 7 %.

I tillæg til de finansielle målsætninger har Alm. Brand formuleret ikke-finansielle målsætninger vedrørende kundetilfredshed og medarbejdertilfredshed. Målsætningen for kundetilfredshed udtrykt ved net promotor score er 70 og målsætningen for medarbejdertilfredshed er en score på 80.

Webcast og telekonference

Alm. Brand afholder  telekonference for investorer og analytikere i dag, torsdag den 14. maj 2020 kl. 10.00. Telefonkonferencen og præsentation vil være tilgængelig via Alm. Brands investorhjemmeside: : https://almbrand.eventcdn.net/2020q1

Investorer og analytikere kan deltage på telefon: (Danmark) +45 7815 0107, (USA) +1 833 526 8381 samt (øvrige udland) +44 333 300 9264.


Kontakt

Eventuelle henvendelser vedrørende denne selskabsmeddelelse bedes rettet til:

Adm. direktør (konstitueret)
Rasmus Werner Nielsen
tlf. nr. 35 47 79 07

Investorer og aktieanalytikere:                                                      

Direktør for Investor Relations
Lars Holm
mobil nr. 25 10 47 17

Senior Investor Relations Officer                                                                               
Mikael Bo Larsen                                                                                                             
mobil nr. 51 43 80 02                                                                                                      

Presse:

Kommunikationsdirektør
Claus Kappel Christensen
mobil nr. 25 24 89 93

Vedhæftede filer


Alm. Brand - I dag

{point.key}

Marknadsöversikt

Stockholmsbörsen, OMXS30

I dag
-
Senast
-
{point.key}

Världsindex

Index +/- % Senast
DAX - -
Hang Seng - -
Nikkei - -

Valutor

Valuta +/- % Senast
USD/SEK - -
EUR/SEK - -
GBP/SEK - -
EUR/USD - -

Räntor

Ränta +/- % Senast
5-års ränta - -
10-års ränta - -

Råvaror

Råvara +/- % Senast
Guld - -
Silver - -
Koppar - -