MT Højgaard Holding
MT HØJGAARD HOLDING A/S: Konstitueret Koncerndirektør Morten Hansen fastansættes som Adm. Direktør og Koncernchef (GlobeNewswire)

2020-02-05 10:49

Bestyrelsen i MT Højgaard Holding A/S meddeler, at Morten Hansen, der har været konstitueret adm. koncerndirektør siden 13. november 2019, pr. d.d. er blevet fastansat som adm. direktør og koncernchef. Der henvises til selskabsmeddelelsen fra 13. november 2019 for en beskrivelse af Morten Hansens uddannelse, erfaring og øvrige ledelsesposter.

Formand for bestyrelsen, Carsten Dilling, siger:

- Morten Hansen har siden konstitueringen fastholdt stabiliseringen af MT Højgaard og gennemført den koncernstrategiproces, der blev igangsat af bestyrelsen i efteråret. Desuden har Morten Hansen med sin stærke baggrund i bygge- og anlægsbranchen og CFO Martin Solberg udviklet et forbilledligt og stærkt samarbejde. Det er derfor bestyrelsens opfattelse, at Morten Hansen er den helt rigtige til at stå i spidsen for en langsigtet, bæredygtig videre udvikling af MT Højgaard-koncernen.

Direktionen i MT Højgaard Holding A/S og MT Højgaard-koncernen udgøres herefter af adm. direktør og koncernchef Morten Hansen og CFO Martin Solberg.

Morten Hansen udtræder ved sin tiltræden som adm. direktør og koncernchef af bestyrelserne i MT Højgaard Holding A/S og MT Højgaard A/S.

I forbindelse med sin tiltræden tildeles Morten Hansen en betinget aktieoption, der giver ret til at købe aktier i selskabet fra MT Højgaard Holding A/S for et beløb på minimum 10 mio. kr. og op til 15 mio. kr. CFO Martin Solberg tildeles samtidig en betinget aktieoption på lignende vilkår, der giver ret til at købe aktier for et beløb på minimum 1 mio. kr. og op til 3 mio. kr. Udnyttelseskursen fastsættes som gennemsnittet af lukkekursen på Nasdaq Copenhagen på selskabets aktier i perioden 1. - 31. januar 2020 beregnet til 110,6 kr. pr. aktie af nominelt DKK 20. Idet selskabets nuværende vederlagspolitik ikke omtaler tildeling af aktieoptioner på de nævnte vilkår, er den endelige tildeling betinget af, at selskabets aktionærer godkender en ny vederlagspolitik på den ordinære generalforsamling den 17. marts 2020. Der vil i forbindelse med den endelige tildeling af aktieoptioner blive udsendt en selskabsmeddelelse herom i overensstemmelse med Nasdaq Copenhagen's regler for udstedere af aktier.

Kontakt: Henvendelse til bestyrelsesformand Carsten Dilling via kommunikations- og HR-direktør Ann-Louise Elkjær, +45 2033 8693, ale@mth.dk

Vedhæftet fil


MT Højgaard Holding - I dag

{point.key}

Marknadsöversikt

Stockholmsbörsen, OMXS30

I dag
-
Senast
-
{point.key}

Världsindex

Index +/- % Senast
DAX - -
Hang Seng - -
Nikkei - -

Valutor

Valuta +/- % Senast
USD/SEK - -
EUR/SEK - -
GBP/SEK - -
EUR/USD - -

Räntor

Ränta +/- % Senast
5-års ränta - -
10-års ränta - -

Råvaror

Råvara +/- % Senast
Guld - -
Silver - -
Koppar - -