NKT
NKT A/S 1. kvartal 2022: Fremgang i omsætning og indtjening (GlobeNewswire)

2022-05-18 07:30

Selskabsmeddelelse

18 maj 2022
Meddelelse nr. 9

NKT A/S 1. kvartal 2022: Fremgang i omsætning og indtjening

NKT CEO Alexander Kara siger:
- Vi har haft en tilfredsstillende start på 2022. I NKT viste 1. kvartal 2022 forbedrede finansielle resultater i forhold til samme periode sidste år. Jeg er især tilfreds med vores resultat i Applications, hvor den positive finansielle udvikling i 2021 er fortsat i 2022. Med udførslen af flere havvindprojekter fortsatte vi vores bidrag til den grønne omstilling. I NKT Photonics øgede vi omsætningen yderligere og øgede fokus på vores kerneforretning med frasalget af sensorforretningen LIOS.

Finansielle højdepunkter

  NKT NKT Photonics
EUR mio.                   1. kvt. 2022 1. kvt. 2022
Omsætning 319,2* 16,1
Organisk vækst 7% 7%
Operationelt EBITDA 38,3 -1,7
Operationelt EBITDA-margin 12,0%* -10,6%

* Std. metalpriser

Finansielle forventninger til 2022
I NKT er de finansielle forventninger som udmeldt i selskabsmeddelelse nr. 2 af 23. februar 2022.

Omsætningen (i std. metalpriser) forventes at blive ca. EUR 1,35-1,45 mia. og operationelt EBITDA forventes at blive ca. EUR 130-155 mio.

De finansielle forventninger forudsætter begrænset finansiel påvirkning af de globale udfordringer i forsyningskæden.

I NKT Photonics er de finansielle forventninger fra selskabsmeddelelse nr. 2 af 23. februar 2022
blevet opdateret for at afspejle den regnskabsmæssige gevinst realiseret i 1. kvartal 2022.

Den organiske vækst i omsætningen forventes at blive ca. 12-17%, og den operationelle EBITDA-margin forventes at blive ca. 11-14%. Den operationelle EBITDA-margin medtager ikke den regnskabsmæssige gevinst på EUR 8,0 mio. relateret til frasalget af sensorforretningen LIOS, som behandles som en engangspost.

En vigtig antagelse for at opfylde de finansielle forventninger er, at de aktuelle globale udfordringer i forsyningskæden vil have begrænset indflydelse på de finansielle resultater.

NKT: Omsætning og operationelt EBITDA steg i forhold til 1. kvartal 2021 med Applications og Solutions som de væsentligste bidragsydere
NKT øgede omsætningen (std. metalpriser) fra EUR 296 mio. i 1. kvartal 2021 til EUR 319 mio. i 1. kvartal 2022, svarende til 7% organisk vækst. Det operationelle EBITDA steg fra EUR 30,2 mio. i 1. kvartal 2021 til EUR 38,3 mio. i 1. kvartal 2022 med positive bidrag fra Applications og Solutions.

NKT’s ordrebeholdning af højspændingsprojekter var EUR 2,75 mia. ved udgangen af ​​1. kvartal 2022 (EUR 2,35 mia. i std. metalpriser). Dette var lavere end EUR 2,87 mia. (EUR 2,43 mia. i std. metalpriser) ved udgangen af ​​det foregående kvartal. Adskillige variationsordrer relateret til eksisterende projekter g onshore-projekter blev tilføjet i 1. kvartal 2022.

I januar 2022 købte NKT Ventcroft Ltd for at styrke sin position indenfor brandsikre kabler. Med dette opkøb har NKT udvidet sin portefølje af lavspændings- og installationskabler, som er et vigtigt skridt i vækststrategien. NKT vil nu fokusere på at øge produktionen for at udvide sin tilstedeværelse inden for brandsikre installationskabler på tværs af det europæiske marked.

NKT Photonics: Rekordhøj omsætning i 1. kvartal
NKT Photonics' omsætning i 1. kvartal 2022 udgjorde EUR 16,1 mio. mod EUR 15,7 mio. i 1. kvartal 2021. Det svarede til en organisk vækst på 7%. Den positive vækst var drevet af tre ud af fire segmenter og blev leveret oven på den stærke organiske vækst på 26% i 1. kvartal 2021.

Det operationelle EBITDA for 1. kvartal 2022 udgjorde EUR -1,7 mio., hvilket var en smule lavere i forhold til 1. kvartal 2021. Denne udvikling skyldtes hovedsageligt nedskrivninger relateret til forældede råvarer og råvarelagre med lav omsætningshastighed.

I marts 2022 frasolgte NKT Photonics sin sensorvirksomhed, LIOS. Med frasalget fokuserer NKT Photonics nu på sin kerneforretning inden for lasere og fiberoptiske løsninger til markederne inden for medicin & life science, kvante- og nanoteknologi, industri, rumfart og forsvar.

Telekonference
NKT afholder en telekonference for investorer og analytikere 18. maj 2022 kl. 10.00, som kan følges på investors.nkt.com. Den tilhørende præsentation vil være tilgængelig før telekonferencen. For at deltage ring fra (kode: 2198684):

Danmark: +45 32 72 04 17
Storbritannien: +44 207 192 8338
USA: +1 646 741 3167

Kontakt
Investor Relations: Michael Nass Nielsen, Head of Investor Relations, tlf.: +45 2494 1654
Presse: Louise Westh Naldal, Head of Group Communications, tlf.: +45 2982 0022

Vedhæftet fil



NKT - I dag

{point.key}

Marknadsöversikt

Stockholmsbörsen, OMXS30

I dag
-
Senast
-
{point.key}

Världsindex

Index +/- % Senast
DAX - -
Hang Seng - -
Nikkei - -

Valutor

Valuta +/- % Senast
USD/SEK - -
EUR/SEK - -
GBP/SEK - -
EUR/USD - -

Räntor

Ränta +/- % Senast
5-års ränta - -
10-års ränta - -

Råvaror

Råvara +/- % Senast
Guld - -
Silver - -
Koppar - -