Freetrailer
Freetrailer Group A/S og POWER i Danmark forlænger samarbejdet. (Cision)
Samarbejdet mellem Elektronikgiganten POWER og Freetrailers selvbetjente udlejningsplatform blev etableret tilbage i 2015 med 12 trailers. Siden er samarbejdet løbende blevet forlænget og udvidet i takt med POWERs ekspansion på det danske marked og den synlige effekt af samarbejdet. Seneste er samarbejdet således blevet forlænget i begyndelse af 2022, og samtidigt udvidet med POWERs to nye varehuse i hhv. Ringsted og Slagelse, og består nu i alt af 56 trailers rundt omkring i Danmark.
”I POWER har vi aldrig været i tvivl om, at aftalen med Freetrailer skulle forlænges. Vores mål er altid at gøre livet så nemt som muligt for vores kunder, og her passer de gratis trailere helt perfekt ind – fx når kunderne er kommet til at købe lidt større ind, end de havde regnet med, da de kørte hjemmefra”, siger CEO hos POWER, Jesper Boysen
”Jeg er både glad og stolt over, at POWER endnu engang har valgt at forlænge deres samarbejde med os, og at samarbejdet nu udvides til 56 trailers hos de varehuse, hvor det er muligt. Dette er for mig et udtryk for, at vi til stadighed leverer et produkt, der lever op til vores partneres krav og forventninger, og som skaber merværdi for dem og deres kunder,” siger Freetrailer Group CEO Philip Filipsen