Jyske Bank
Jyske Bank opjusterer forventninger til resultat efter skat i 2020 (GlobeNewswire)

2021-01-12 09:13

Jyske Bank forventer et resultat før skat på ca. 2.100 mio. kr. i 2020, svarende til ca. 1.600 mio. kr. efter skat mod tidligere 1,0-1,5 mia. kr. Opjusteringen skyldes en kombination af en god kundeaktivitet, en gunstig udvikling på de finansielle markeder, lave basisomkostninger og en fortsat solid kreditkvalitet.

Erhverv noterer en tilfredsstillende tilgang af kunder med god bonitet. I Privat er den store organisationsændring nu ved at være indarbejdet, hvilket har resulteret i tilfredsstillende resultater i 3. og 4. kvartal. Realkreditområdet følger den forventede udvikling med fokus på håndhævelse af kreditpolitikken. Jyske Finans har et højt aktivitetsniveau og når et resultat tæt på 2019. Jyske Markets oplever høj kundeaktivitet. Kapitalforvaltningsenheden oplever et tilfredsstillende aktivitetsniveau.

Netto renteindtægter forventes at være 1,2 mia. kr. i 4. kvartal og knap 5 mia. kr. i 2020. Netto gebyr- og provisionsindtægter er på et fornuftigt niveau i 2020. Basisomkostninger falder som ventet i 2020. Antallet af fuldtidsmedarbejdere er 3.318 ultimo 2020 mod 3.559 ultimo 2019. Nedskrivninger forventes at være ca. 0 kr. i 4. kvartal og knap 1 mia. kr. i 2020.

Årsrapporten for 2020 offentliggøres som forventet den 23. februar 2021.

Ændringer i bestyrelsen

Advokat (H) Philip Baruch (67 år), som er næstformand i bankens bestyrelse, ønsker at udtræde af bestyrelsen, når hans valgperiode udløber ved generalforsamlingen den 23. marts 2021. Philip Baruch blev første gang indvalgt i bestyrelsen i 2006 og vil således forlade bestyrelsen efter 15 år. Philip Baruch er medlem af bestyrelsens vederlagsudvalg og nomineringsudvalg og har tidligere været medlem af revisionsudvalget. Endvidere har Philip Baruch været formand for bankens repræsentantskab i perioden 2012-2020 samt næstformand i perioden 2006-2012.

Fiskeskipper Jens A. Borup (65 år) har meddelt banken, at han ønsker at udtræde af bestyrelsen ved den kommende generalforsamling. Jens A. Borup blev første gang indvalgt i bestyrelsen i 2005 og vil således forlade bestyrelsen efter 16 år. Jens A. Borup er medlem af bestyrelsens nomineringsudvalg og revisionsudvalg. Jens A. Borup har tidligere været medlem af bestyrelsens koncernrisikoudvalg og vederlagsudvalg samt var i årene 2011-2014 næstformand for bestyrelsen.

Venlig hilsen

Jyske Bank

Kontakt:
Bestyrelsesformand, Kurt Bligaard Pedersen, telefon +45 89 89 20 01
Ordførende direktør, Anders Dam, telefon +45 89 89 20 01
CFO, Birger Krøgh Nielsen, telefon +45 89 89 64 44

Vedhæftet fil



Jyske Bank - I dag

{point.key}

Marknadsöversikt

Stockholmsbörsen, OMXS30

I dag
-
Senast
-
{point.key}

Världsindex

Index +/- % Senast
DAX - -
Hang Seng - -
Nikkei - -

Valutor

Valuta +/- % Senast
USD/SEK - -
EUR/SEK - -
GBP/SEK - -
EUR/USD - -

Räntor

Ränta +/- % Senast
5-års ränta - -
10-års ränta - -

Råvaror

Råvara +/- % Senast
Guld - -
Silver - -
Koppar - -