Fast Ejendom Danmark
Referat af ordinær generalforsamling (GlobeNewswire)

2020-04-17 19:52

Den 16. april 2019 blev der afholdt ordinær generalforsamling i Fast Ejendom Danmark A/S, CVR-nr. 28 50 09 71, hos Accura Advokatpartnerselskab, Tuborg Boulevard 1, 2900 Hellerup. Selskabets aktionærer var som følge af de risici der var forbundet med fysisk deltagelse på grund af coronavirus-udbruddet på forhånd blevet opfordret til at afgive brevstemmer og følge generalforsamlingen via et videolink.

Dagsorden

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2019
  3. Fremlæggelse af årsrapport 2019 til godkendelse og forslag til resultatets anvendelse
  4. Meddelelse af decharge til bestyrelsen og direktionen
  5. Godkendelse af vederlag til bestyrelsen for 2020
  6. Valg af medlemmer til bestyrelsen
  7. Valg af revisor
  8. Forslag om godkendelse af selskabets vederlagspolitik
  9. Forslag om bemyndigelse til bestyrelsen til at forhøje selskabskapitalen
  10. Eventuelt


Ad pkt. 1 – Valg af dirigent

Det var foreslået, at advokat Mikkel Hanskov blev valgt som dirigent.

Forslaget blev vedtaget med alle repræsenterede stemmer.

Dirigenten konstaterede, at kapitalejere repræsenterende 25,93% af selskabskapitalen og den tilsvarende del af stemmerne var til stede eller repræsenteret.

Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og beslutningsdygtig.


Ad pkt. 2 – Bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2019

Bestyrelsesformand Niels Roth og adm. direktør Torben Schultz aflagde beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.

Beretningen blev taget til efterretning.


Ad pkt. 3 – Fremlæggelse af årsrapport 2019 til godkendelse og forslag til resultatets anvendelse

Administrerende direktør Torben Schultz gennemgik årsrapporten. Det var foreslået, at årsrapporten for 2019, som udviste et overskud på DKK 45.475.000 efter skat, godkendtes.

Forslaget blev vedtaget med alle repræsenterede stemmer.

Det var foreslået, at overskuddet blev disponeret i overensstemmelse med den godkendte årsrapport.

Forslaget blev vedtaget med alle repræsenterede stemmer.


Ad pkt. 4 – Meddelelse af decharge til bestyrelsen og direktionen

Det var foreslået, at der blev meddelt decharge til bestyrelsen og direktionen.

Forslaget blev vedtaget med 688.737 stemmer for, og 300 stemmer imod.


Ad pkt. 5. – Godkendelse af vederlag til bestyrelsen for 2019

Det var foreslået for regnskabsåret 2020, at bestyrelsesformanden skulle have et vederlag på DKK 300.000, og at øvrige bestyrelsesmedlemmer skulle have et vederlag på DKK 125.000.

Forslaget blev vedtaget med alle repræsenterede stemmer.


Ad pkt. 6 – Valg af medlemmer til bestyrelsen.

Det var foreslået, at Niels Roth, Peter Olsson og Søren Hofman Laursen blev genvalgt til bestyrelsen.

De opstillede personers ledelseshverv i andre danske og udenlandske erhvervsdrivende virksomheder, bortset fra 100% ejede datterselskabet, er blevet oplyst.

Forslaget blev vedtaget med alle repræsenterede stemmer.

Bestyrelsen består herefter af følgende generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer: Niels Roth, Peter Olsson og Søren Hofman Laursen.


Ad pkt. 7 – Valg af revisor

Efter indstilling fra revisionsudvalget, der udgøres af den samlede bestyrelse, var det foreslået, at ERNST & YOUNG, Godkendt Revisionspartnerselskab, CVR nr. 30 70 02 28, blev genvalgt som revisor. Indstillingen er sket uden påvirkning af tredjeparter, og indstillingen har ikke været underlagt nogen aftale med en tredjepart, som begrænser generalforsamlingens valg til revisor eller revisionsfirmaer.

Som følge af rotationsprincippet fratræder statsautoriseret revisor Peter Gath og afløses af statsautoriseret revisor Henrik Reedtz.

Forslaget blev vedtaget med 688.437 stemmer.


Ad pkt. 8 – Forslag til overordnede retningslinjer for selskabets incitamentsaflønning af ledelsen

Der var foreslået, at den af bestyrelsen formulerede overordnede politik for selskabets incitamentsaflønning af ledelsen, der opdaterer og ændrer den overordnede politik for selskabets incitamentsaflønning, som blev vedtaget på den ordinære generalforsamling i 2019 blev vedtaget af generalforsamlingen, jf. selskabslovens § 139, stk. 1. Politikken har været udsendt med indkaldelsen og findes endvidere på investorportalen.

Forslaget blev gennemgået og begrundet af bestyrelsesformand Niels Roth.

Forslaget blev vedtaget med 684.139 stemmer for og 4.598 stemmer imod.

Oplysning om politikken findes allerede i selskabets vedtægter pkt. 10.5.


Ad pkt. 9 – Forslag om kapitalnedsættelse med henblik på annullation af selskabets egne aktier

Der var stillet forslag om, at selskabets bestyrelse bemyndiges til ad en eller flere gange at træffe beslutning om at forhøje selskabskapitalen i medfør af selskabsloven § 155. Under henvisning til selskabslovens § 155 blev det oplyst, at (i) kapitalforhøjelsen gennemføres ved kontantindskud, at (ii) der ved bemyndigelsen kan gennemføres kapitalforhøjelse på højst nominelt DKK 1.063.244, at (iii) bemyndigelsen skal gælde indtil 14. april 2025, at (iv) der ikke kan ske delvis indbetaling, at (v) de nye kapitalandele alene kan tegnes til markedskurs, at (vi) de nye kapitalandele kan tegnes uden fortegningsret for selskabets eksisterende kapitalejere, og at der ikke skal gælde indskrænkninger i de nye kapitalandeles fortegningsret ved fremtidige kapitalforhøjelser, at (vii) der ikke skal gælde indskrænkninger i de nye kapitalandeles omsættelighed, og at kapitalejerne ikke har pligt til at lade kapitalandele indløse, at (viii) de nye kapitalandele giver ret til udbytte og andre rettigheder i selskabet fra datoen for udstedelsen af kapitalandelene og at (ix) de nye kapitalandele skal være omsætningspapirer. Endvidere blev det oplyst, at bemyndigelsen alene kan benyttes ved enstemmig beslutning i bestyrelsen.

Som konsekvens heraf blev følgende nye pkt. 5.6 i vedtægterne foreslået:

"Bestyrelsen bemyndiges til at træffe beslutning om at forhøje selskabskapitalen ad en eller flere gange med højst nominelt DKK 1.063.244.

I øvrigt gælder følgende vilkår for kapitalforhøjelsen:

  1. at kapitalforhøjelsen gennemføres ved kontantindskud,
  2. at der ved bemyndigelsen kan gennemføres en kapitalforhøjelse på højst nominelt DKK 1.063.244,
  3. at der ikke kan ske delvis indbetaling,
  4. at de nye kapitalandele kan tegnes uden fortegningsret for selskabets eksisterende kapitalejere, og at der ikke skal gælde indskrænkninger i de nye kapitalandeles fortegningsret ved fremtidige kapitalforhøjelser,
  5. at der ikke skal gælde indskrænkninger i de nye kapitalandeles omsættelighed, og at kapitalejerne ikke har pligt til at lade kapitalandelene indløse,
  6. at de nye kapitalandele giver ret til udbytte og andre rettigheder i selskabet fra datoen for udstedelsen af kapitalandelene,
  7. at kapitalandelene skal være omsætningspapirer, og
  8. at beslutning om udnyttelse af bemyndigelsen skal træffes ved enstemmig beslutning af den samlede bestyrelse."

Forslaget blev vedtaget med 684.139 stemmer for og 4.598 stemmer imod.


Ad pkt. 10 – Eventuelt

Intet til behandling.

-o0o-

Generalforsamlingen bemyndigede dirigenten – med substitutionsret – til at anmelde det vedtagne til Erhvervsstyrelsen samt foretage de ændringer og tilføjelser heri, som måtte blive krævet af Erhvervsstyrelsen eller andre offentlige myndigheder.

Generalforsamlingen hævet.

Som dirigent:

___________________
Mikkel Hanskov

Attachment


Fast Ejendom Danmark - I dag

{point.key}

Marknadsöversikt

Stockholmsbörsen, OMXS30

I dag
-
Senast
-
{point.key}

Världsindex

Index +/- % Senast
DAX - -
Hang Seng - -
Nikkei - -

Valutor

Valuta +/- % Senast
USD/SEK - -
EUR/SEK - -
GBP/SEK - -
EUR/USD - -

Räntor

Ränta +/- % Senast
5-års ränta - -
10-års ränta - -

Råvaror

Råvara +/- % Senast
Guld - -
Silver - -
Koppar - -