H. Lundbeck A/S
Lundbeck rapporterer de overordnede resultater fra AMBLED, et fase IIa‑studie af foliglurax til behandling af Parkinsons sygdom (Cision)

2020-03-27 17:12
· AMBLED-studiet viste ikke statistisk signifikant reduktion i OFF‑tid (primært effektmål)  eller forbedring af dyskinesi (sekundært effektmål) · Udviklingsprogrammet for foliglurax lukkes hermed · Nedlukning af projektet vil, som annonceret den 6. februar 2020, påvirke den finansielle forventning for rapporteret driftsresultat (EBIT), der er ændret fra et interval på 2,2‑2,7 milliarder DKK til et interval på 1,4‑1,9 milliarder DKK Valby, 27. marts 2020 – H. Lundbeck A/S (Lundbeck) annoncerede i dag, at fase IIa‑studiet (AMBLED) af den nye selektive, positive, allosteriske modulator af glutamat 4‑receptoren (mGlu4 PAM), foliglurax, til behandling af Parkinsons sygdom ikke nåede det primære studie effektmål. Der var ingen statistisk signifikant forskel i ændring fra baseline i OFF‑tid versus placebo efter en 4-ugers behandlingsperiode. Forskellen i ændringen fra baseline versus placebo var 0.27 timer og 0.44 timer for 10 og 30mg dosis (2 gange dagligt) respektivt, som vurderet efter Hauser dagbogen. Ingen af foliglurax doserne viste forskel fra placebo på dyskinesi (sekundært effektmål). Studiet viste en acceptabel bivirkningsprofil i patienter med Parkinson. AMBLED-studiet er et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret fase IIa‑studie med 157 forsøgsdeltagere, som har haft diagnosen idiopatisk Parkinsons sygdom i mindst tre år, og som er i stabil levodopa-baseret behandling og oplever OFF‑tid (aftagende effekt i slutningen af dosis) og dyskinesi. De fik enten 10 mg eller 30 mg foliglurax to gange dagligt som et supplement til levodopa i en 28‑dages behandlingsperiode. Studiets primære effektmål var ændringen fra baseline i den daglige vågne OFF‑tid baseret på forsøgsdeltagerens Hauser-dagbogsnotater, mens dyskinesi blev vurderet ved ændringen fra baseline i UDysRS-score som sekundært endepunkt. Dr. Johan Luthman, EVP og head of R&D hos Lundbeck, sagde: ”Vi er skuffede over, at foliglurax ikke viste tilstrækkelig virkning hos patienter, der lever med Parkinsons sygdom. Vi har truffet den vanskelige beslutning at afbryde videreudviklingen af foliglurax-programme, med henblik på at fokusere på mere lovende projekter” Lundbeck gennemfører yderligere analyser for at forstå foliglurax-dataene i deres helhed. Resultaterne fra studiet vil blive offentliggjort i nær fremtid efter de gældende internationale anbefalinger på området.   Finansiel forventning Som følge af nedlukning af projektet har Lundbeck besluttet at nedskrive den fulde værdi af foliglurax på 100 millioner EUR (ca. 750 millioner DKK). Nedskrivningen vil ikke have nogen indflydelse på den finansielle forventning for omsætning, kerne driftsresultat eller pengestrøm. Forventningen for rapporteret EBIT vil dog blive ændret fra et interval på 2,2‑2,7 milliarder DKK til et interval på 1,4 ‑1,9 milliarder DKK. Nedskrivningen indregnes gennem R&D‑omkostninger. Finansiel forventning DKK Tidligere forventning Revideret forventning for regnskabsåret 2020 for regnskabsåret 2020 Omsætning  17,4‑18,0 mia. 17,4‑18,0 mia. EBITDA 3,9‑4,4 mia. 3,9‑4,4 mia. Kerne 3,5‑4,0 mia. 3,5‑4,0 mia. driftsresultat Resultat af  2,2‑2,7 mia. 1,4‑ 1,9 mia. primær drift (EBIT)   Om foliglurax Foliglurax (PTX002331/Lu AF99757) er et lille molekyle, der fungerer som en selektiv, positiv, allosterisk modulator af den metabotrope glutamat 4‑receptor (mGlu4 PAM) og kan muligvis gendanne de glutamaterge/dopaminerge dysfunktioner, der menes at ligge til grund for motoriske komplikationer hos patienter, der lever med Parkinsons sygdom. Et fase I‑forsøg med enkelte og stigende multiple orale doser af foliglurax administreret til raske frivillige (NCT02639221) blev afsluttet med gode resultater i 2016. Resultaterne viste, at foliglurax synes at være sikkert og veltolereret med en tilfredsstillende farmakokinetik (den måde, hvorpå lægemidlet omsættes i kroppen). I juli 2017 indledte Prexton (opkøbt i marts 2018) et klinisk fase IIa‑forsøg (NCT03162874) med foliglurax. I forsøget deltog 157 patienter, som havde haft Parkinsons sygdom i mindst 3 år, og det fandt sted på 46 steder i seks europæiske lande (Tyskland, Frankrig, Østrig, Spanien, Italien og Det Forenede Kongerige). AMBLED var et dobbeltblindet, randomiseret, placebokontrolleret studie med parallelle arme, som vurderede virkning, sikkerhed og tolerabilitet af foliglurax som et supplement til levodopa-baseret behandling til reduktion af motoriske svingninger hos patienter, der oplever OFF‑tid og dyskinesi. Deltagerne fik enten 10 mg eller 30 mg foliglurax to gange dagligt i en 28‑dages behandlingsperiode, efterfulgt af en 14‑dages opfølgningsperiode. Studiets primære resultatmål var ændringen fra baseline i den daglige vågne OFF‑tid (dvs. tid, hvor behandlingen ikke virker) baseret på patientens dagbogsnotater mellem behandlingsperiodens start og slut (28 dage), mens dyskinesi blev vurderet ved ændringen fra baseline i UDysRS-scoren som sekundært effektmål.   Om Parkinsons sygdom Parkinsons sygdom er en ødelæggende neurodegenerativ lidelse, der fører til gradvis forringelse af den motoriske funktion. Ca. 6 millioner mennesker over hele verden lider af Parkinsons sygdom, og af disse udviser ca. 60 % motoriske svingninger, som generelt starter 2‑5 år efter behandlingsstart. Parkinsons sygdom diagnosticeres ved forekomsten af de centrale motoriske symptomer rysten i hvile, muskelstivhed og langsomme bevægelser (bradykinesi). Sygdommen er kendetegnet ved progressiv degeneration (tab) af dopaminerge hjerneceller såvel som dysfunktioner (eller ubalance) i andre neurotransmittersystemer, såsom den glutamaterge vej. Nuværende behandlingsformer, der hovedsagelig sigter mod at erstatte eller efterligne dopaminerg-virkningen, mister gradvist effektivitet og resulterer i funktionsnedsættende komplikationer såsom OFF‑tid (hvor symptomerne på Parkinsons sygdom bryder frem igen) eller ukontrollerede bevægelser (dyskinesi).   Lundbeck kontakter   Investorer:            Medier:                         Palle Holm Olesen Mads Kronborg Vice President, Senior Director, Corporate Communication Investor Relations PALO@lundbeck.com MAVK@lundbeck.com +45 30 83 24 26 +45 36 43 40 00   Om H. Lundbeck A/S H. Lundbeck A/S (LUN.CO, LUN DC, HLUYY) er et globalt farmaceutisk selskab, som er specialiseret i hjernesygdomme. I mere end 70 år har vi været førende inden for hjerneforskning. Vores purpose er We are tirelessly dedicated to restoring brain health, so every person can be their best. Cirka 700 millioner mennesker verden over lever med hjernesygdomme, og alt for mange af dem lever med mangelfuld behandling, diskrimination, nedsat arbejdsevne, tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og andre unødvendige konsekvenser. Vi arbejder hver dag hen imod bedre behandlingsmuligheder og et bedre liv for mennesker, der lever med hjernesygdomme. Det kalder vi Progress in Mind. Læs mere på  www.lundbeck.com/global/about-us/progress-in-mind (https://webmaster.lundbeck.com/N2/Content/wwww.lundbeck.com/global/about-us/progress-in-mind).  For yderligere oplysninger henviser vi til selskabets hjemmeside www.lundbeck.com. Vi er også på Twitter på @Lundbeck og på LinkedIn.

H. Lundbeck B - I dag

{point.key}

Marknadsöversikt

Stockholmsbörsen, OMXS30

I dag
-
Senast
-
{point.key}

Världsindex

Index +/- % Senast
DAX - -
Hang Seng - -
Nikkei - -

Valutor

Valuta +/- % Senast
USD/SEK - -
EUR/SEK - -
GBP/SEK - -
EUR/USD - -

Räntor

Ränta +/- % Senast
5-års ränta - -
10-års ränta - -

Råvaror

Råvara +/- % Senast
Guld - -
Silver - -
Koppar - -