Freetrailer
Freetrailer Group A/S i nyt og spændende samarbejde med den svenske burgerkæde, MAX Burgers (Cision)

2020-02-12 09:00
Sveriges ældste burgerkæde og Freetrailer har netop indgået et samarbejde, som indebærer, at Freetrailers deleøkonomiske trailerkoncept fremover vil være til rådighed ved MAX Burgers’ restaurant i Örebro. Trailerne vil være at låne fra primo april 2020 og vil være forsynet med Freetrailers digitale låsesystem, som giver 100% fleksibilitet til MAX Burgers såvel som til deres kunder.
Freetrailers enkle og selvbetjente trailerkoncept har nu også fundet vej til Sveriges ældste burgerkæde, der har set værdien i at tilbyde gratis lån af trailere til burgerkædens kunder. ”Vi ser stort potentiale og synergi i at stille Freetrailers deleøkonomiske koncept til rådighed for personer i Örebro området, således at vi kan hjælpe med både mad og transportmidler, hvilket, vi håber, vil gøre et besøg hos os endnu bedre” siger Tobias Karlsson, Marketingchef hos MAX Burgers. MAX Burgers har i dag 153 restauranter, som primært er fordelt i Danmark, Sverige og Norge - de samme Nordiske lande, som Freetrailer er repræsenteret i. Foruden at stille Freetrailer konceptet til rådighed for MAX Burgers’ kunder og lokalbefolkningen i Örebro området har samarbejdet en grøn vinkel. Bag samarbejdet ligger også en plan om at opsamle data om trailernes kørselsmønster, og denne viden vil være grundlag for klimapositive tiltag. ”Jeg ser et stort potentiale og værdi i samarbejdet og det fælles projekt, og jeg er sikker på, at de resultater, der kommer ud af samarbejdet, vil være yderst brugbare og relevante for såvel MAX Burgers som Freetrailer” udtaler Freetrailer CEO, Philip Filipsen og tilføjer ”foruden det meget spændende grønne aspekt ser jeg også en fin synergi i at kombinere vores trailerservice med en landsdækkende restaurant. De fleste bliver jo sultne, når de flytter noget fra A til B.” Hos begge parter er stemningen positiv, og ledelsens forventninger til projektet er høje. ”Hos MAX Burgers har vi et solidt klimaarbejde. Menuen er klimapositiv, hvilket betyder, at virksomheden ikke kun kompenserer for salle, solgte produkter, men med yderligere 10%. Bæredygtighedsaspektet afspejles også i samarbejdet med Freetrailer. Dels ved at bidrage til en voksende delingsøkonomi som Freetrailer står for og dels ved at sikre, at der klimakompenseres for brugen af de trailere, der udlånes hos MAX Burgers” lyder det fra Tobias Karlsson, Marketingchef hos MAX Burgers.   Det nye partnerskab er interessant både set ud fra et forretningsudviklende- og miljømæssigt perspektiv, da kombinationen mellem de to virksomheders services og et grønt tiltag kan rumme flere spændende muligheder i et fremtidigt samarbejde.

Freetrailer Group - I dag

{point.key}

Marknadsöversikt

Stockholmsbörsen, OMXS30

I dag
-
Senast
-
{point.key}

Världsindex

Index +/- % Senast
DAX - -
Hang Seng - -
Nikkei - -

Valutor

Valuta +/- % Senast
USD/SEK - -
EUR/SEK - -
GBP/SEK - -
EUR/USD - -

Räntor

Ränta +/- % Senast
5-års ränta - -
10-års ränta - -

Råvaror

Råvara +/- % Senast
Guld - -
Silver - -
Koppar - -