FirstFarms
FirstFarms A/S underskriver Letter of Intent om erhvervelse af aktiekapitalen i AIC A/S (Agricultural Invest Company) (GlobeNewswire)

2020-01-27 15:45

 

FirstFarms A/S og ejerne af AIC A/S har underskrevet et Letter of Intent vedrørende FirstFarms A/S’ køb af AIC A/S.

AIC A/S er et holdingselskab, hvis væsentligste aktiv er det rumænske selskab AISM Srl., der besidder 2.430 hektar dyrket, bortforpagtet landbrugsjord i Rumænien, et moderne siloanlæg med 6.000 tons lagerkapacitet, fodermølle samt lager- og administrationsfaciliteter. Transaktionsstrukturen er endnu ikke endeligt fastlagt.

Det er aftalt, at ejerne af AIC A/S skal betales med aktier i FirstFarms A/S. Det er i den forbindelse hensigten, at ejerne af AIC A/S skal modtage dels 1.198.500 nye aktier i FirstFarms A/S, dels et betinget tilgodehavende svarende til værdien af 50.000 aktier på tidspunktet, hvor tilgodehavendet skal indfries.

De 1.198.500 nye aktier påtænkes udstedt ved en kapitalforhøjelse til mindst markedskurs iht. bemyndigelse til bestyrelsen i FirstFarms A/S’ vedtægter.

Tilgodehavendet skal indfries ved levering af aktier eller kontant 15 måneder efter closing, i det omfang der ikke forinden er rejst garantikrav.

Hvis transaktionen gennemføres i overensstemmelse med ovenstående, vil ejerne af AIC A/S komme til at besidde 16,5% af aktierne i FirstFarms A/S, som følge af transaktionen.

Der er aftalt en tidsplan for gennemførelsen af due diligence og det videre forløb med forhandlinger og aftaleindgåelse.

Handlen forventes gennemført senest i 2. kvartal 2020, og gennemføres handlen i henhold til det underskrevne Letter of Intent, forventes købet at bidrage med et positivt resultat i indeværende regnskabsår.

Det forventede køb af aktiekapitalen i AIC A/S sker dels for at understøtte FirstFarms’ overordnede strategi og positive udvikling, dels som et led i udviklingen af selskabets aktiviteter i Rumænien.

”Der er primært tale om en investering i jord og lagerkapacitet. Jordpriserne i Østeuropa er stigende, og med dette køb investerer vi i jord og lager af særdeles god kvalitet med en række potentielle anvendelsesmuligheder. Købet giver mulighed for at skalere og optimere driften og mulighed for en bedre udnyttelse af vores kompetencer i Rumænien. Desuden får vi med sælgers indtræden i aktionærkredsen adgang til vigtig viden og erfaring, som vi vil forstå at udnytte til øget værdiskabelse i hele vores forretning,” siger adm. direktør i FirstFarms Anders H. Nørgaard.

Bestyrelsesformand i AIC A/S, Bendt Wedell, begrunder det forventede salg til FirstFarms således: ”FirstFarms har til fulde bevist, at de dygtigt evner at drive og udvikle landbrug i Østeuropa. Fundamentet er godt, økonomien god, og der er lagt en ambitiøs plan for fremtiden. Vi ønsker som en større aktionær at bidrage aktivt til den fortsatte positive udvikling – både i bred forstand og på specifikke områder.”

Med venlig hilsen,
FirstFarms A/S

For yderligere information:
Se venligst vores hjemmeside www.firstfarms.dk eller kontakt adm. direktør Anders H. Nørgaard på telefon +45 75 86 87 87.

                                               

Om FirstFarms A/S:
FirstFarms er et dansk børsnoteret selskab, der opkøber og driver landbrug i Østeuropa. Vi udvikler de enkelte landbrug til moderne virksomheder, der leverer mælk, kød og korn af bedste kvalitet til forbrugernes middagsborde. FirstFarms bidrager til, og bifalder, udviklingen mod et mere bæredygtigt landbrug.

Om AIC A/S:
AIC A/S har siden 2005 foretaget investeringer i rumænsk landbrugsjord samt opbygningen af et afgrødecenter. Selskabet udlejer den ejede jord og handler med afgrøder med base fra Satu Mara i Rumænien. AIC A/S ejes af Bendt Wedell, Anders Kirk Johansen og Ulrik Theophil Jørgensen.

                                   

Vedhæftet fil


FirstFarms - I dag

{point.key}

Marknadsöversikt

Stockholmsbörsen, OMXS30

I dag
-
Senast
-
{point.key}

Världsindex

Index +/- % Senast
DAX - -
Hang Seng - -
Nikkei - -

Valutor

Valuta +/- % Senast
USD/SEK - -
EUR/SEK - -
GBP/SEK - -
EUR/USD - -

Räntor

Ränta +/- % Senast
5-års ränta - -
10-års ränta - -

Råvaror

Råvara +/- % Senast
Guld - -
Silver - -
Koppar - -