Bavarian Nordic
Bavarian Nordic afslutter købet af Rabipur/RabAvert og Encepur fra GlaxoSmithKline og justerer kapitalberedskabet ved årets udgang (GlobeNewswire)

2019-12-31 12:14

KØBENHAVN, Danmark, 31. december 2019 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) meddelte i dag, at selskabet har afsluttet købet af produktions- og globale rettigheder1 til de to kommercielle vacciner Rabipur®/RabAvert® og Encepur® fra GlaxoSmithKline plc (GSK), som blev offentliggjort den 21. oktober 2019.

Ved transaktionens afslutning (closing) har Bavarian Nordic erlagt en upfrontbetaling på EUR 307,6 mio. til GSK. Beløbet er justeret med EUR 6,6 mio. som følge af forskellen på det nuværende og det tidligere estimerede varelager pr. 31. december 2019. Upfrontbetalingen finansieres indledningsvist af selskabets eksisterende likvide beholdninger og mellemfinansiering fra Citi og Nordea.

For at understøtte købet, herunder også at tilbagebetale mellemfinansieringen, planlægger selskabet, som tidligere meddelt, en fortegningsretsemission på ca. EUR 350 mio. på Nasdaq Copenhagen i 1. halvår 2020. Emissionen vil være fuldt garanteret af Citi og Nordea som Joint Global Coordinators.

Selskabet har besluttet at reducere mellemfinansieringen for at trække mere på dets eksisterende likvide beholdning til upfrontbetalingen. Som følge heraf justerer selskabet sine forventninger til kapitalberedskabet ved udgangen af 2019 fra ca. DKK 1.000 mio. til ca. DKK 700 mio. Justeringen vil blive opvejet af indtægter fra det nyligt annoncerede salg af en Priority Review Voucher, som afventer konkurrencemyndighedernes godkendelse tidligt i 2020.

“Med købet afsluttet kan vi nu for alvor begynde den kommercielle transformation af Bavarian Nordic, som vil være drevet af etablerede kommercielle produkter, der, sammen med vores koppe- og abekoppevaccine, vil skabe en førende forretning inden for infektionssygdomme, der vil drive vedvarende lønsomhed og vækst i årene frem”, udtaler Paul Chaplin, administrerende direktør for Bavarian Nordic.

For yderligere informationer om transaktionen henvises til selskabsmeddelelse nr. 19/2019.

Om Bavarian Nordic
Bavarian Nordic er et fuldt integreret biotekselskab, der er fokuseret på udvikling af innovative vacciner mod infektionssygdomme og kræft. Med udgangspunkt i vores virale vaccineplatform, MVA-BN®, har vi udviklet en bred portefølje af produktkandidater, der sigter mod at forbedre sundheden og livskvaliteten for børn og voksne. Ud over vores mangeårige samarbejde med den amerikanske regering om udvikling og levering af medicinske foranstaltninger, inklusive den eneste FDA-godkendte ikke-replikerende koppevaccine, har vi inden for infektionssygdomme et egenudviklet program for RS-virus samt vaccinekandidater mod Ebola, HPV, hiv og hepatitis B, der udvikles som led i et strategisk partnerskab med Janssen. Desuden har vi udviklet en portefølje af aktive cancerimmunterapier, der er udformet til at ændre patienters sygdomsforløb ved at fremkalde et robust og bredt immunrespons mod kræft, og som har en favorabel bivirkningsprofil. For yderligere information besøg www.bavarian-nordic.com eller følg os på Twitter @bavariannordic.

Udsagn om fremtiden
Denne meddelelse indeholder fremadrettede udsagn, som er forbundet med risici, usikkerheder og andre faktorer, hvoraf mange er uden for vores kontrol. Dette kan medføre, at faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, som er omhandlet i ovennævnte fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn omfatter udsagn vedrørende vores planer, mål, fremtidige begivenheder, præstation og/eller anden information, som ikke er historisk information. Alle fremadrettede udsagn skal udtrykkeligt vurderes i sammenhæng med de forbehold, der er taget eller henvist til i denne erklæring. Vi påtager os ingen forpligtelser til offentligt at opdatere eller revidere udsagn om fremtiden således, at disse afspejler efterfølgende begivenheder eller omstændigheder, undtagen i det omfang dette er foreskrevet ved lov.

Kontakt
Rolf Sass Sørensen
Vice President Investor Relations
Tlf. +45 61 77 47 43

Selskabsmeddelelse nr. 28 / 2019



1 Eksklusive udvalgte lande i Asien, Afrika og Latinamerika for Rabipur®/RabAvert®

 

Vedhæftet fil


Bavarian Nordic - I dag

{point.key}

Marknadsöversikt

Stockholmsbörsen, OMXS30

I dag
-
Senast
-
{point.key}

Världsindex

Index +/- % Senast
DAX - -
Hang Seng - -
Nikkei - -

Valutor

Valuta +/- % Senast
USD/SEK - -
EUR/SEK - -
GBP/SEK - -
EUR/USD - -

Räntor

Ränta +/- % Senast
5-års ränta - -
10-års ränta - -

Råvaror

Råvara +/- % Senast
Guld - -
Silver - -
Koppar - -