BoStad B
BoStad A/S – Indgåelse af aftale om erhvervelse af fire projekter med nyopførte boligudlejningsejendomme (GlobeNewswire)

2019-12-16 17:51
 

 

Nasdaq Copenhagen A/S

 
Selskabsmeddelelse
nr. 26 / 2019
København, 16. december 2019
CVR. nr. 29 24 64 91 
www.bostad.dk 

 

 

BoStad A/S – Indgåelse af aftale om erhvervelse af fire projekter med nyopførte boligudlejningsejendomme

BoStad A/S har d.d. via sit helejede datterselskab BoStad Holding ApS indgået fire anpartsoverdragelsesaftaler vedrørende erhvervelse af 100% af anpartskapitalen i følgende selskaber, der ejer fire boligprojekter, der er under opførelse, fra Birch Ejendomme (via selskaberne Birch JB Holding ApS henholdsvis Birch KF Holding ApS):

  1. Birch JB Brunbakkevej 3 Holding ApS, CVR-nr. 40 08 35 02, Birch JB Brunbakkevej 4 Holding ApS, CVR-nr. 40 07 79 28 og Birch JB Brunbakkevej 5 Holding ApS, CVR-nr. 40 09 85 50 (Projekt Vimmerbyvej),
  2. Birch JB Hviidsminde Holding ApS, CVR-nr. 39 93 12 81 (Projekt Hviidsminde),
  3. Birch KF Kobbelvænget 2 Holding ApS, CVR-nr. 40 01 70 62, og Birch KF Kobbelvænget 3 Holding ApS, CVR-nr. 40 01 71 19 (Projekt Kobbelvænget II og III) og
  4. Birch JB Tegl4 Holding ApS, CVR-nr. 40 05 82 73 (Projekt Tegl 4).

De fire boligprojekter, der er under opførelse, tilfører 46.293 kvadratmeter, fordelt på i alt 469 lejemål, til BoStads portefølje. To af ejendommene er beliggende i Silkeborg og de to øvrige er beliggende i henholdsvis Kolding og Vejle. Projekterne forventes at ville øge omsætningen i BoStad-koncernen med op til DKK 51 mio. om året. Købesummen for projekterne er baseret på en aftalt ejendomsværdi på i alt DKK 879,6 mio., der er genstand for sædvanlige reguleringer. Købesummen forventes finansieret med realkredit- og fremmedfinansiering, og der er aftalt sædvanligt finansieringsforbehold.

Erhvervelsen af de fire boligprojekter er i tråd med BoStads strategi om at udvide og højne kvaliteten af boligejendomme i danske regionale vækstbyer.

Overdragelserne vil blive endeligt gennemført (closing) i takt med, at de enkelte projekter færdigopføres. Closing af de enkelte overdragelser forventes at finde sted (a) 1. september 2020 (Projekt Vimmerbyvej), (b) 2. november 2020 (Projekt Hviidsminde), (c) 1. december 2020 (Projekt Kobbelvænget II og III) samt (d) 1. marts 2021 (Projekt Tegl 4).

Samtidig har BoStad A/S’ datterselskab, BoStad Holding ApS indgået aftale med Birch Ejendomme (via selskabet Birch Holbæk Holding ApS) om salg af kapitalandelene i BoStad DS 6 ApS, der ejer en byggegrund i Holbæk med pligt til opførelse af i alt 8.500 m2 bolig. Aftalen giver mulighed for en tillægskøbesum til BoStad ved videresalg af projektet til tredjemand, idet BoStad dog kan forpligtes til at købe projektet tilbage til en aftalt pris på DKK 242,3 mio.

Selskabets forventninger til resultat for 2019/2020, før dagsværdiregulering og skat, er uændrede.

København, den 16. december 2019
På selskabets vegne

William Kanta                                 
Bestyrelsesmedlem                         

Kontaktperson:
Eventuelle henvendelser vedrørende selskabsmeddelelsen rettes til selskabets bestyrelsesmedlem William Kanta på telefon + 45 3134 3983.

Vedhæftet fil


Marknadsöversikt

Stockholmsbörsen, OMXS30

I dag
-
Senast
-
{point.key}

Världsindex

Index +/- % Senast
DAX - -
Hang Seng - -
Nikkei - -

Valutor

Valuta +/- % Senast
USD/SEK - -
EUR/SEK - -
GBP/SEK - -
EUR/USD - -

Räntor

Ränta +/- % Senast
5-års ränta - -
10-års ränta - -

Råvaror

Råvara +/- % Senast
Guld - -
Silver - -
Koppar - -