Bavarian Nordic
Bavarian Nordic udnævner Jean-Christophe May til Chief Commercial Officer (GlobeNewswire)

2019-11-13 07:30

KØBENHAVN, Danmark, 13. november 2019 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) meddelte i dag, at selskabet har udnævnt Jean-Christophe May til Executive Vice President og Chief Commercial Officer (CCO) pr. januar 2020.

Jean-Christophe May vil forestå etableringen af Bavarian Nordics kommercielle organisation og vil lede denne fremover. Han vil indgå i koncernledelsen med reference til administrerende direktør Paul Chaplin. Jean-Christophe May har 25 års kommerciel erfaring fra GSK, senest som Vice President and Global Vaccines Commercialization Leader, hvor han var ansvarlig for det globale strategiske lederskab og performance af flere livsvigtige vacciner, herunder Rabipur®/RabAvert® og Encepur®. Han er Doctor of Pharmacy fra universitetet i Lille og har en MBA fra HEC Paris.

“Jeg er glad for at byde Jean-Christophe velkommen til Bavarian Nordic. Med hans omfattende kommercielle erfaring vil han bidrage væsentligt til selskabets ledelse. Han har desuden indgående kendskab til vores nye produkter, Rabipur/RabAvert og Encepur, og hans mangeårige internationale erfaring inden for life science industrien vil være uvurderlig for etableringen og udvidelsen af vores kommercielle organisation,” udtaler administrerende direktør Paul Chaplin.

“Jeg er meget beæret over at blive en del af Bavarian Nordic på et så spændende tidspunkt. Købet af Rabipur/RabAvert og Encepur samt den nylige godkendelse af JYNNEOS er transformerende begivenheder for selskabet. Jeg er begejstret for at få muligheden for at bygge en global kommerciel organisation og ser frem til at arbejde sammen med mine nye kolleger om at få disse vigtige vacciner ud til patienter i hele verden,” udtaler Jean-Christophe May.

Om Bavarian Nordic
Bavarian Nordic er et fuldt integreret biotekselskab, der er fokuseret på udvikling af innovative vacciner mod infektionssygdomme og kræft. Med udgangspunkt i vores virale vaccineplatform, MVA-BN®, har vi udviklet en bred portefølje af produktkandidater, der sigter mod at forbedre sundheden og livskvaliteten for børn og voksne. Ud over vores mangeårige samarbejde med den amerikanske regering om udvikling og levering af medicinske foranstaltninger, inklusive den eneste FDA-godkendte ikke-replikerende koppevaccine, har vi inden for infektionssygdomme et egenudviklet program for RS-virus samt vaccinekandidater mod Ebola, HPV, hiv og hepatitis B, der udvikles som led i et strategisk partnerskab med Janssen. Desuden har vi udviklet en portefølje af aktive cancerimmunterapier, der er udformet til at ændre patienters sygdomsforløb ved at fremkalde et robust og bredt immunrespons mod kræft, og som har en favorabel bivirkningsprofil. For yderligere information besøg www.bavarian-nordic.com eller følg os på Twitter @bavariannordic.

Udsagn om fremtiden
Denne meddelelse indeholder fremadrettede udsagn, som er forbundet med risici, usikkerheder og andre faktorer, hvoraf mange er uden for vores kontrol. Dette kan medføre, at faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, som er omhandlet i ovennævnte fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn omfatter udsagn vedrørende vores planer, mål, fremtidige begivenheder, præstation og/eller anden information, som ikke er historisk information. Alle fremadrettede udsagn skal udtrykkeligt vurderes i sammenhæng med de forbehold, der er taget eller henvist til i denne erklæring. Vi påtager os ingen forpligtelser til offentligt at opdatere eller revidere udsagn om fremtiden således, at disse afspejler efterfølgende begivenheder eller omstændigheder, undtagen i det omfang dette er foreskrevet ved lov.

Kontakt
Rolf Sass Sørensen
Vice President Investor Relations
Tlf. +45 61 77 47 43

Selskabsmeddelelse nr. 24 / 2019

Vedhæftet fil


Bavarian Nordic - I dag

{point.key}

Marknadsöversikt

Stockholmsbörsen, OMXS30

I dag
-
Senast
-
{point.key}

Världsindex

Index +/- % Senast
DAX - -
Hang Seng - -
Nikkei - -

Valutor

Valuta +/- % Senast
USD/SEK - -
EUR/SEK - -
GBP/SEK - -
EUR/USD - -

Räntor

Ränta +/- % Senast
5-års ränta - -
10-års ränta - -

Råvaror

Råvara +/- % Senast
Guld - -
Silver - -
Koppar - -